Som jeg nævnte i et tidligere indlæg, har jeg meldt mig og Felix til stævne. Det bliver vores første ‘rigtige’ stævne, da det eneste vi har startet før er et hjemmelavet program i vores egen stald. Denne gang skal vi ud på en rideklub og deltage i et fjordhestestævne som jeg har glædet mig meget til! Problemet er bare, at mit hoved ikke er så godt til stævner…
Hvis I har læst mit indlæg omkring mit og Bullers stævne, så vil I kunne læse at jeg var mega stolt over mine 2 bundplaceringer. Jeg red ikke for at vinde men for at være bedre end vi var sidst, så derfor var jeg ellevild over vores præstationer. Jeg var derfor sikker på, at dette stævne med Felix ville blive nemt, fordi jeg jo formåede at være så positiv ved sidste stævne. Der tog jeg dog fejl….
Felix har ikke været redet regelmæssigt siden vi startede tilridningen. Jeg døjer on/off stadig med min rideangst, og siden vi intet havde vi skulle nå har vi taget ridningen i et tempo vi begge kunne holde til (nok mest mig). Da jeg meldte til stævnet kunne vi trave en runde rundt med hovedet i vejret men vi var blevet nogenlunde styrbare. For nogle uger siden fik jeg dog et velfortjent og velment spark i røven og valgte derefter at skubbe lidt til vores ridning. På kort tid har vi derfor rykket os milevidt i ridningen, som så desværre også har gjort at jeg begynder at forvente mere af os til stævnet.
Man skulle tro det var okay, men for at være ærlig så synes jeg selv det er mere en forhindring. Før var min forventning til os helt i bund, og jeg håbede bare på en god tur. Nu er jeg begyndt at mærke kravene til mig selv, og drømme om at præstere mere. Det giver mig rigtig mange nerver og usikkerhed op til stævnet, og det er jeg langsomt begyndt at pille af igen. Måden jeg gør det på er simpel – jeg gjorde det nemlig også dengang med Buller – og det er noget jeg tror og håber måske kunne hjælpe andre med stævnenerver også.
Til stævnet sætter jeg 3 mål:
Et let mål
Et lidt sværere mål
Et svært mål
Ved at sætte 3 mål, har jeg større chance for succes. Sætter jeg 1 mål og rammer ved siden af, så vil jeg føle det som en fiasko. Her kan jeg ramme 1 (det nemme) og føle det hele er en succes selvom jeg måske ikke rammer de 2 andre mål. Rammer jeg dem er det dog en endnu større succes, men lige meget hvad kommer jeg forhåbentligt hjem med en sejrsfølelse.
Mine 3 mål er som følger:
Det lette mål: At Felix får ro på til stævnet. Her vil jeg fokusere på at det føles som en god tur, vi kan gå afslappet rundt og han bliver hos mig i trykkende situationer. Jeg sætter dette som det nemme mål, da jeg kender Felix i uvante situationer, og ved hvor jeg har ham det meste af tiden. Han kan selvfølgelig overraske og blive max presset, og det må han også gerne, men han plejer som regel blot at se tingene an og så stole på at det jeg ber ham om er okay.
Det lidt sværere mål: At ride et af programmerne til 60%. 60% er for mig en grænse jeg også har haft med Buller, og rider jeg til 60 eller over vil jeg blive rigtig glad. Jeg er spændt på at opdage hvad dommerne ser når de kigger på mig og Felix, men jeg håber vi kan presse citronen op til 60% i hvert fald. Og hvis ikke så har vi mange mange år endnu til at ramme det mål.
Det svære mål: At have energi og motoren igang i anden klasse. Som sagt kunne vi kun lige trave en runde da jeg meldte til stævnet, men på det seneste har vi virkelig rykket os ride- og kondimæssigt. Dog ved jeg at der bliver pauser mellem klasserne, og med alle de indtryk på dagen er der også en stor risiko for at han kører træt mentalt inden vi rammer banen anden gang. Derfor sætter jeg ikke mine forventninger højt efter det mål, men rammer vi det er det bare super fedt!!
Jeg håber det måske kunne hjælpe andre der også står i sådan en stævne-angst-situation, hvor man virkelig gerne vil præstere. Jeg prøver i hvert fald at hjælpe dem jeg kender med deres 3 mål, hvis jeg kan mærke på dem at de er pressede over situationen.
Nogle andre eksempler på mål kan fx være
“få hesten i galop” (hvis man døjer med galop til stævner er det et fint mål. Lad være med at fokusere på om det er den rigtige galop – så længe i rammer den 3. Gangart er det en sejr hvis I kæmper derhjemme)
“smil hele vejen rundt” (hvis nerverne er en slem ting kan det nogle gange hjælpe bare at smile. Glem alle de fejl der kommer og smil igennem programmet i stedet – fejlene er alligevel for sent at ændre på nu)
“ride præcist” (Hvis du rammer dine overgange ved de rigtige bogstaver må man også gerne tælle det som en sejr – alle de nemme sejre er vigtige at tage med til hvert stævne så det altid bliver en god tur)