Igår d. 29/10 var vi til vores andet stævne udenbys. Nerverne var som sidst udenpå tøjet, og jeg havde derfor benyttet mig af samme taktik som sidst: Sæt 3 mål, og rammer vi 1 af målene er det hele en sejr.
De 3 mål for stævnet var derfor således:
- Vær tilfreds med bare 1 slangegang
- Ride til over 60%
- Vinde førstepladsen og derved pokalen
Mine mål er altid delt op i et nemt mål, et lidt sværere mål og det ultimative mål. Jeg ville virkelig virkelig gerne vinde min klasse, for 1. pladsen fik en pokal sammen med rosetten, og derudover var vi altså kun 4 starter i klassen hvoraf jeg var 2 af dem. Jeg har dog lidt en ‘forbandelse’ der gør, at jeg altid tager sidstepladsen til et stævne.
Første klasse var virkelig med nerver på, og det kunne også ses tydeligt i mit program hvornår jeg fandt ro og slappede af. Første del var anspændt og ikke helt som jeg havde håbet på, men vi fik styr på det undervejs og jeg red fra banen med en rigtig god fornemmelse i maven. Min slangegang var ikke forfærdelig, men jeg var ikke helt tilfreds, og til min store overraskelse red vi til 63,333%. Det betød at i hvert fald 1 af mine mål var nået, og det var også en klar forbedring til sidste stævnes 62,2% i LD1’en.
Da jeg red på banen anden gang var der noget mere kontrol på nerverne. Felix var faldet lidt ned, og jeg følte jeg havde lidt mere styr på situationen. Vi fik nogle rigtig fine slangegange, som jeg virkelig var tilfreds med, så der krydsede vi endnu et mål af på listen. Da vi var færdige på midterlinjen kunne jeg høre mit lille heppekor juble med mig, og da jeg så kom ned af langsiden stod de og hoppede og fortalte at jeg havde vundet. Jeg begyndte simpelthen bare at hyle med det samme, for jeg havde ikke troet at vi ville snuppe en. placering til trods for at programmet var fint. Det føltes nemlig ikke meget bedre end første, kun en anelse, og vi havde haft en i klassen der red til 64,7% (tror jeg det var). Det vidste sig så at mit ridt simpelthen havde fået mig op på hele 69,5%! Det var godt nok noget af et ryk og jeg var ovenud lykkelig for min lille stjernepony i det sekund.
Så selvom jeg også snuppede sidstepladsen (som altid) så hev mig og min stjernepony en rød roset og en pokal med hjem. Det kunne simpelthen ikke have været en bedre dag! Nu står den så på stævnepause nok resten af året, og så skruer vi lidt ned for forventningerne og lidt mere op for hyggen. Han er jo trods alt kun 4 år gammel.
Stævnet vi red i Thorsø er forresten et Coolunite Cup-stævne. Det vil sige, at man ved at ride samler point sammen til at kunne blive udtaget til en finale, og komme til at ride på Vilhelmsborg. Derudover får man også muligheden for at komme og blive hyldet til Herning næste år, hvis man er blandt vinderne af de samlede ridt. Alt det kan man læse meget mere om på www.coolunitecup.dk
