Hvis I har læst vores tidligere indlæg, omkring mine mål for i år, så ved I også at der står stævner på programmet for 2024. Derfor er vi gået i træning for at blive klar, til de stævner jeg har i kikkerten.
I marts måned går der et cup-stævne i en klub i omegnen. Jeg har altid haft en kæmpe drøm, om både at starte et cup-stævne, men i særdeleshed også at vinde et. De der tæpper med tekst på har været en drøm lige så længe jeg kan huske, og nu har jeg endelig muligheden for at prøve at gå efter at vinde et. Derfor har jeg sat mig for, at jeg skal igang med virkelig at ligge noget dressurtræning i Felix, og indtil videre går der fantastisk! Vi døjer selvfølgelig stadig med ting, men er du sindssyg en udvikling den pony har gennemgået på bare et år. Ikke nok med at Felix er vild i sin udvikling, så kan jeg virkelig også mærke en personlig udvikling i min træning med Felix. Både fysisk, i og med at jeg har lært nogle ting der hjælper os mere, men selvfølgelig er hårde for mine muskler, men lige så meget psykisk. Jeg stoler langt mere på ham end jeg har gjort førhen, og det har været super vigtigt for at jeg kan både presse og hjælpe ham mere. Førhen var jeg god til at stoppe alt vi havde gang i, hvis han følte sig presset og sagde en smule fra – ganske enkelt fordi jeg blev pisse bange og ikke turde guide ham. Nu sætter jeg blot røven i sædet, og forsøger at ride mig ud af vores udfordringer, og jeg tror også at det har været en stor spiller i, hvorfor vi pludselig rykker os så langt.
Heste må gerne blive frustrerede og forvirrede, og heste må især gerne sige fra. Det er Felix god til, så hvis jeg beder ham om noget han enten ikke forstår, eller som han ikke føler han kan udføre, så får jeg svar på tiltale. Så hjælper det ikke noget at jeg kaster håndklædet i ringen – derimod hjælper det rigtig meget at jeg enten spørger igen, eller spørger på en anden måde, alt efter hvad udfordringen lige er. Felix er nemlig aldrig dum når han siger fra, og han gør det aldrig for at smide af. Især det sidste har været vigtigt for mig at indse, fordi det jo netop var min frygt førhen. Hvilket også er fair, når man pludselig tilrider en hest, og derfor ikke har andre til at fortælle hvordan den er under ridning. Det var simpelthen bare at prøve sig frem, og så finde ud af det. Heldigvis er Felix et 100% match til mig ride- og sindsmæssigt, og hvor er det bare pisse heldigt, når han jo egentligt var et impulskøb 😅
Nu glæder jeg mig bare til at komme på stævnebanerne igen. Jeg håber vi kan nå 1 eller 2 stævner før cuppen, men ellers tager vi det derfra. En ting er i hvert fald sikkert: Det er ikke sidste gang I ser os i stævneoutfit 💪🏼
