… og i samme ombæring, hvad er en dårlig rytter?
Forleden blev jeg konfronteret på instagram af en pige, der mente jeg ikke behandlede min hest ordentligt. Kort sagt indgik vi derefter i en dialog, hvor jeg forklarede mine tanker, hun takkede for forklaringen og trak sit udsagn tilbage – indtil hun så gerne ville diskutere, eller nok bare konkludere, at hun altså var en meget bedre rytter end mig, og jeg derfor ikke kunne tillade mig at mene noget andet end hende. Og bevares, det må hun da gerne mene hvis hun har lyst til det, men det fik mig nu alligevel til at fundere lidt over begrebet “en god rytter”.
Jeg er også en god rytter!
I mit univers, kan man være en god rytter på mange måder. Man behøver ikke nødvendigvis ride sin hest stabilt rundt i sandkassen, knække nakken på den eller kunne ride 100 forskellige typer heste. En god rytter er i min verden, en rytter der lytter til sin hest, og som udvikler sig i sin ridning. Måske er det min fortolkning, fordi det er det jeg anser mig selv som værende, og vi vil vel alle gerne kunne kalde os “gode ryttere”.
At jeg synes jeg selv er en god rytter betyder altså ikke, for mig altså, at jeg kan ride en LA5, springe 140 cm eller tilride et utal af heste. Jeg vil derimod min hest det bedste, og jeg arbejder derhen – med hjælp selvfølgelig.
At være bedre end andre
At påstå, at man selv er en god rytter, betyder i min verden derfor heller ikke, at man er bedre end andre. Jeg står i en stald med en masse gode ryttere, der hver især har deres styrker og svagheder. For gode ryttere har altså også svagheder. Jeg kender gode ryttere der kan springe højt, ride alverdens fede dressurøvelser og jeg kender ligeså gode ryttere der kan ride lange gode skovture på deres heste. Filmen knækker for mig, når folk prøver at hæve sig selv op, ved at trække andre ned. Hvis du vil påpege andres fejl, for at vise at du er en bedre rytter, så taber jeg min respekt meget hurtigt. Bruger du derimod dine styrker til at hjælpe andre med deres svagheder, så har jeg alverdens respekt for dig.
Vi skal hjælpe hinanden
Selvom at stævner er til for konkurrencen, så vil jeg ikke mene at vi som hestemennesker altid ligger i konkurrence med hinanden. Vi burde i stedet hjælpe hinanden og trække hinanden op, i stedet for at pille hinanden ned. Jeg vil langt hellere vinde en klasse, ved at være den bedste version af mig selv, end jeg vil vinde den ved at alle andre bare klarede det dårligere. Altså ment som, at hvis jeg ikke rider et særlig godt ridt, men stadig vinder, så betyder sejren mindre for mig end hvis jeg rent faktisk følte at jeg red et vinderprogram og så vandt.
Hvis jeg kan bruge min viden om visse ting, til at løse et problem for en anden rytter – om de så har “større chance for at vinde over mig”, så ville jeg stadig gøre det. Og jeg håber det gør sig gældende for de rytter jeg også møder på min vej. Det gør hverken mig til en bedre eller dårligere rytter, men det kan måske give en anden person følelsen af, at blive en bedre rytter – og det under jeg virkelig alle.
Verdensmester i skovtur, amatør i dressur
Når det kommer til at skulle ride “rigtig dressur”, så halter jeg langt bagefter. Jeg har redet på rideskole i maaaange år, og efter det mødte jeg Buller og senere hen Felix. Buller er verdens bedste kammerat, og på ham fandt jeg virkelig min styrke: At ride uden sadel.
Det betyder også, at størstedelen af mine rideture på Buller aldrig rigtig har foregået i en lædersadel. I hvert fald ikke de sidste 4-5 års tid. Derimod er vi skide gode til at galopere på stubmarker, i skoven og generelt alle steder, uden sadel. Jeg lever for ture i det blå uden sadel med verdens sejeste plethest, og jeg har længe ytret et kæmpe had til sadler.
Da jeg så købte Felix, og begyndte at drømme om stævner, kom lædersadlen så ind i billedet. Det går også ganske udemærket, men jeg har tilegnet mig et hav af dårlige vaner fra Buller, som jeg hiver med over på Felix. Dårlige vaner, der ingen betydning har for mig og Bullers eventyr, men som hindrer mig og Felix, og som bestemt ikke hiver point hjem på en dressurbane.
Gør det mig til en dårlige rytter? Næ. Det viser bare mine svagheder på andre områder, som jeg nu bruger tid og energi på at få løst, fordi det er hvad en god rytter gør, i min verden.
Hvad er en god rytter for dig?