Jeg har taget skridtet og søgt efter part til Felix.. Jeg må sande, at jeg går en tid i møde, hvor både tiden og økonomien bliver mere presset, så det bedste alternativ for mig var at finde en hjælp til begge dele.
Part er heldigvis ikke noget der afskrækker mig. Jeg har selv – og er stadig – part på 7ende år på Buller. Jeg har derfor været vant til at dele ham med hans ejer, og jeg har endnu ikke haft en negativ oplevelse om det. Jo dengang vi stod i en stald, hvor jeg ikke selv trivedes, der var det nogle gange frustrerende ikke bare at kunne flytte ham. Det er jo fordelen ved selv at eje en hest, for så bestemmer man fuldt og fast over den. Men dele delen, den har jeg aldrig været frustreret over. Jeg har også været sindssygt heldig at finde en hest som Buller, hvor hans ejer bare er super large og opmuntrende med alt vi gør. Jeg har måtte gøre lige med ham som jeg har haft lyst til, og det har stortset været som at have sin egen hest i mange henseender.
Da jeg købte Felix var min drøm også at kunne give det videre, som jeg selv havde fået fra Bullers ejer: Muligheden for alle de eventyr, minder og oplevelser som jeg har fået som part. At kunne stille min hest til rådighed engang når tiden var knap, til en person som måske ikke havde midlerne men drømmen om en hest at opleve selv samme ting på. At behovet for part så kom noget før jeg havde forventet, det tager vi bare med.
Felix er jo ikke lige så langt i tilridningen, som mange andre 4 års. Jeg har taget det hele i mit eget tempo, da jeg samtidigt kæmper med rideangst, så det er ikke hvem som helst jeg vil have på nakken af ham, da han jo ikke er så stabil endnu. Derfor er det også vigtigt for mig, at det er en person med forståelse for ungheste og for mine træningsmetoder. Jeg får så ondt i maven når jeg ser folk straffe deres heste, fordi hesten ikke forstår opgaven. Der er tydelig forskel på en hest der er ‘fræk’ og en hest der er frustreret. Hvis Felix bliver forvirret og frustreret så siger han fra, og det skal han have lov til – så længe det ikke bliver farligt. Hans reaktionsmønster er for tiden at give et bagben, og så tæller vi til 3 og så spørger jeg pænt forfra. Indtil videre har det fungeret fint, for det er tydeligt at det er fordi han ikke forstår hvad der forventes af ham, og så kan jeg nogle gange godt komme til at kræve et svar han ikke aner hvad er. Det vil jeg aldrig straffe ham for, og derfor er det også vigtigt at vi finder en part der har lidt samme mentalitet.
Om det er for store krav må tiden jo vise. Jeg vælger at tro og håbe på at vores rette match venter på os derude. Vi får faktisk allerede den første ud og hilse på os imorgen formiddag, og hvis min mavefornemmelse holder stik har vi måske allerede vores match der. Kryds fingre for os!