Ikke længe efter jeg købte Felix, begyndte drømmende om fjordhestestævner. I rideklubben hvor jeg sidder i bestyrelsen, bliver der en gang om året afholdt et fjordhestestævne, hvor en cup indgår. Stævnet bliver afholdt af Fjordhestens Venner Kronjylland, som så låner faciliteterne af rideklubben, og holder et brag af et stævne hele lørdagen igennem.
Disciplinerne
Cuppen foregår på tværs af 3 discipliner. Først er der mønstring, så er der dressur og sidst er der springning. Alle 3 discipliner er noget vi har prøvet før – nogle mere end andre – så i 2024 havde jeg besluttet at vi skulle starte cuppen.
Vi havde efterhånden redet en del dressurstævner, som godt nok ikke gik lige godt alle sammen, men vi var da sådan semi erfarne. Vi havde også sprunget lidt, og så længe jeg troede på det skulle vi nok komme over. Mønstring havde vi øvet en del inden Gl. Estrup, men kun prøvet rigtigt 1 gang.
Hvor er mit heppekor?
Det skulle vise sig, at fjordhestestævnet lå en lidt træls weekend. I hvert fald når man tænker på mængden af stævner der var den dag, for det betød at alle i stalden var optaget af enten deres egne ting, eller skulle med hinanden rundt i landet. Det efterlod mig og Felix alene til fjordhestestævnet, uden heppekor eller hjælp, og selvom at det i starten gjorde mig rigtig ked af det, så endte det med at blive en god dag alligevel.
Når det var så stor en ting for mig at komme afsted, ville jeg jo gerne have at de andre skulle støtte op om det og heppe på mig, men det måtte jeg denne dag undvære. Og selvom at det så også betød at jeg alene skulle læsse, pakke ud, sadle op osv så var Felix bare en stjerne hele dagen! Derudover er fjordhestemennesker nogle af de sødeste folk jeg har mødt, så de gange jeg havde brug for hjælp var der altid en eller flere der sprang til.
Fjordhestefolk er også bare mega gode til at heppe på hinanden, så jeg følte mig slet ikke så alene som jeg havde frygtet. Lige meget hvad vi lavede på banen kom folk med opmuntrende ord eller klapsalver når det gik godt. Jeg er så glad for at det var fjordhestefolkene jeg endte sammen med.
Mønstring
I mønstringskonkurrencen kunne man enten tilmelde sig i begynderklassen eller i den øvede klasse. Eftersom at vi kun havde mønstret 1 gang før tilmeldte jeg mig i begynderklassen.
Heldigvis kunne vi huske det hele fra træningen, og eftersom at Felix er trænet med stemmen og er en haj til at parkere fungerede det hele bare 110%! Vi fik næsten topkarakterer i det hele, og da dommeren læste bedømmelsen og kommentarerne op til præmieoverrækkelsen var jeg ikke til at skyde igennem! Vi fik så sindssygt meget ros – også for at smile os igennem hele mønstringen, som jeg prøver at gøre til en vane i alt vi laver.
Vi endte med 48 point ud af 50 mulige, og vandt dermed klassen. Det lagde os i spidsen af cuppen, da man ved hver disciplin fik et antal point med, alt efter hvor man lå i feltet, og så galt det om sammenlagt at have færrest point når cuppen blev afgjort. Med vores ene point lå vi derfor efter mønstringen på en delt førsteplads med hende der vandt mønstring for øvede.
Dressurklassen
Vi har haft vores kamp med dressur, så mine forventninger var heller ikke høje. Især ikke fordi vi kun skulle ride 1 klasse og ikke 2, for vores anden klasse plejer altid at gå bedre end den første. Vi klarede det dog okay, og lagde os midt i feltet. Det var kun nogle der deltog i cuppen, da alle kunne starte klasserne, så vi var 18 starter i dressurklassen for LD og vi lå så nummer 8. Det rykkede derfor ved vores cup-placering, men ikke vanvittig meget.
Springklassen
Så kom vi til springklassen. Vi havde aldrig startet 50 før, som var den laveste cup-klasse, men vi prøvede. Der var oxere med på banen, og vores allerførste oxer blev så på opvarmingen. Jeg er hunderæd for at springe, og det var der vist ikke nogen der var i tvivl om at jeg også var den dag.
3 stop på første spring på banen satte os ud af spillet, og jeg var så tæt på at knække. Heldigvis var jeg omgivet af en masse søde mennesker, så vi blev hjulpet over første spring, og publikum heppede os derefter igennem alle forhindringer. Vi nåede helskindet igennem banen, selvom at vi selvfølgelig var disket, men hele oplevelsen med folk der var så støttende og heppende gjorde at vi havde en fed følelse alligevel.
En søskendeflok på 3
Som nævnt før kunne alle starte, også selvom de ikke deltog i stævnet, og vi var så heldige at hele to af Felix søskende også skulle ride dressur til stævnet. Vi fik derfor hilst på hinanden og arrangeret et lille fællesbillede. Felix’ avlere var ligeledes med ude til stævnet, så det var en rigtig hyggelig familiekomsammen
Når konkurrenten bliver en ven
Før FVK stævnet afholdt foreningen en jagt. Den tog mig og Felix med på for hyggens skyld, og på et tidspunkt faldt snakken på det her stævne. Der fik jeg overtalt en af pigerne til at deltage, for det var jo også min første gang og hvis jeg kunne så kunne hun bestemt også!
Mere skænkede jeg ikke det en tanke, før pigen og hendes mor pludselig stod ved springbanen til stævnet og vi faldt i snak. Mig og pigen, Lærke, skulle deltage i samme højde, og selvom at vi tidligere ikke havde udvekslet mere end et par ord blev vi nu hinandens heppekor til klassen. Lærke var også med i cuppen, og vi lå side om side om placering. Selvom man kunne fristes til at ønske det dårligt for sin konkurrent, så er det slet ikke sådan i fjordhesteverdenen. Mig og Lærke hjalp hinanden på opvarmningen og heppede på hinanden på banen. Da jeg blev disket havde Lærke stadig opmuntrende ord til mig, og da hun så gik ind og blev disket også havde vi det sjovt med det. Vi skridtede en tur for at skridte hestene af, hvor vi fik snakket og joket, og så var det ellers bare at vente på et resultat.
En fjerdeplads til vores første cup!
Resultatet kom, og jeg var ellevild da jeg blev tildelt en 4. Plads i cuppen! Også selvom det var første uplacerede, for jeg havde slet ikke forventet at komme helt derop. Lærke endte med at snuppe 3. Pladsen, og det fejrede vi med fællesbilleder ude foran. Alt i alt var det bare en mega hyggelig dag i fjordhestens tegn, og især menneskerne jeg snakkede med under stævnet var med til at sætte den gode stemning for dagen.
