Musik under ridning

Musik under ridning

31. januar 2024 Af equisaunte

Musik mens man rider kan virkelig splitte vandene. Og her snakker jeg ikke om at tænde en radio i ridehallen, men derimod at ride med høretelefoner i. Der er rigtig mange grunde til, at lade høretelefonerne blive i stalden, men når man som jeg kan mangle det ekstra gear, så finder jeg en kæmpe ro i at have mine høretelefoner i.

Jeg har altid kun 1 høretelefon i øret, og musikken er aldrig højere end at jeg kan høre hvad der foregår omkring mig. Jeg rider heller ikke med musik i ørerne når jeg rider med andre, eller når jeg forlader sandkassen. Jeg rider bestemt heller ikke med musik i ørene for ikke at være til stede med min hest – nærmere tværtimod.

Musikken er en hjælp

Jeg er en af de typer der tit mangler den ekstra motivation til især dressur. Jeg skal presses for at jeg ikke falder i mine gamle dårlige vaner og jeg skal råbes af for at presse mig selv det ekstra, når det begynder at blive hårdt. Det er ikke fordi jeg ikke kan, eller ikke tror jeg kan, men nogle gange føles det bare som om at der er for mange ting i mit hoved til at jeg kan overskue det hele, og her er musikken en kæmpe hjælp for mig.

I stedet for at fokusere på mine egne tanker fokuserer jeg på musikken. Derfor er det også kun bestemte sange jeg kan ride til, for det skal ikke være en sang jeg forbinder med noget negativt, og det skal være et beat der presser mig til at ride videre. Nogle sange er gode til skridt, andre til trav og nogle bestemte sange giver mig virkelig motivationen til galop. Det kan dog også godt være en hindring af og til, for hvis jeg virkelig er dybt inde i en sang i skridt, og sangen pludselig bliver upbeat og mere “trav-agtig” har jeg godt nok svært ved ikke at ride på det – men det er jo egentligt også det jeg bruger musikken til. Omvendt kan jeg have den fedeste trav, og hvis musikken pludselig indbyder til skridt jamen så gør vi det.

Det er bestemt ikke altid jeg rider med musik i ørerne. Faktisk er det mere reglen end undtagelsen at høretelefonerne ikke er i, men hvis jeg virkelig har en dag hvor jeg ved at jeg skal presses, så kommer der en airpod i øret og så får motivationen automatisk et nyk op af.

Vores playliste

Jeg har for nyligt lavet et ny spotify playliste, netop til dressur på Felix. Hvis I mangler inspiration, er I mere end velkomne til at tjekke den ud!

Har I læst mine tidligere indlæg?