Sagen er den, at jeg i 2021 købte min allerførste hest. En 2,5 års fjordhest, ved navn Felix, som jeg slæbte hele vejen hjem fra Sjælland til Randers omegnen hvor han er født og opvokset. Det var en meget impulsiv beslutning, men efter over 20 år med drømmen om egen hest ikke så impulsiv alligevel.
Problemet er bare, at jeg lider af rideangst. De sidste 2 år er det blevet meget bedre, især det sidste års tid, men jeg har perioder hvor jeg virkelig har svært ved at finde rideglæden. Når man så har en unghest, som man selv skal tilride og ride op, så spænder rideangsten bare nogle gange ben for processen. Sådan en periode er vi inde i nu.
Felix er en super sød unghest, men han er også begyndt at få sine egne holdninger, og så tør jeg simpelthen bare ikke ride ham. Det er et slag i maven og føles som jordens største nederlag, men i stedet for at kaste håndklædet i ringen prøver jeg nu en ny taktik:
Ingen stress, kun skridt, og på mine præmisser.
Jeg har mange mål og drømme, men vi har jo ikke rigtig nogen deadline. Så lige nu prøver jeg at tage et par måneder ud af kalenderen hvor vi bare skridter. Skridt kan min mave sagtens håndtere, så nu bliver vi bare verdensmestre i skridt og så ser vi hvornår modet og lysten er til andet. Jeg er min egen værste fjende med alle mine ambitioner for mig og Felix, så nu prøver jeg at være mere overbærende med mig selv, og acceptere at vi nok skal nå det hele. Om ikke andet bliver vi forhåbentligt skride gode til at skridte i det mindste.
Har I også døjet med rideangst? Og i så fald hvilke værktøjer føler i der hjælper?