Jeg har altid haft en drøm, om at komme ud og kælke med min hest. Efter jeg har fået Felix var jeg sikker på, at det var med ham jeg endelig skulle udleve min drøm, for hvis der er noget den hest er så er det bare en kammerat i særklasse. Han tager alle nye ting i stiv hov, så jeg tænkte at det at smide en kælk bag ham nok ikke skulle være et problem, og ganske rigtigt; det tog han da bare super pænt!
Vi startede med at spænde min kælksele på ham, uden selve selerne man holder fast i. Da jeg havde redet lidt rundt på marken satte vi så remmene på, og så gik min veninde bag ham uden at trække, for at han bare lige kunne vænne sig til det. Lidt efter lidt blev der lagt mere vægt i remmene, og eftersom at han intet sagde til det tog vi chancen og satte gang i kælkeriet. Det tog dog lidt overtalelse de første gange han lige opdagede folkene bag ham, men han er simpelthen bare fantastisk i situationer hvor han bliver bange og usikker, da han aldrig stikker af – han støtter sig til gengæld bare ekstra meget op af rytterne på ryggen, så man kan guide ham ud af situationen i stedet. Det er en fantastisk egenskab at have i sin hest!
Problemet var bare lidt, at vi faktisk ikke havde formået at skaffe en kælk. Danmark var begyndt at tø igen, så jeg havde lidt regnet med at vi først kunne kælke til næste vinter, men pludselig kom der et ordentligt snefald fra den ene dag til den anden, så vi måtte være lidt kreative med kælkedelen. Vores første bud var en balje, men det gik slet ikke. Den tippede blot forover, og så var det ellers bare at blive trukket på maven. Efter noget tid fik vi hentet nogle sorte sække, og det fungerede som altid godt.
Vi havde den sjoveste tur rundt, og Felix var bare en kæmpe guttermand! Jeg er sikker på at det her bliver fast tradition, så snart der ligger sne på foldene igen. Men næste gang skal vi nok sørge for at have en kælk i baghånden, og så kan det være at det bliver lidt nemmere – og mindre smertefuldt for dem der kælker – at blive trukket henover marken 😂
