Folk som har fulgt med, både herinde og på instagram, har nok opdaget at vi har haft vores struggles med sadler.
Felix er jo min første hest, så da jeg købte ham var jeg ret grøn i mange ting – inklusiv sadler. Jeg lærer hen ad vejen, og må nu konstatere, at hvad jeg tænkte var unghestenykker egentligt bare var min hest der prøvede at forklare mig at sadlen generede… Jeg tænkte jeg var en god hesteejer der ville kunne læse min hest, og forstå forskellen, og alligevel fejlede jeg. Det banker jeg mig ret ofte oveni hovedet over, men det vigtigste er at vi er videre nu, og har fået ikke bare 1, men 2 nye sadler!
Jeg drømmer om læder
Jeg vidste fra starten af, under jagten på en ny dressursadel, at jeg gerne ville have en lækker lædersadel med store knæstøtter. Det skulle være ægte læder, eller i hvert fald ligne og føles som læder. Den skulle være kulsort og blød at sidde i. Mit budget var dog ret begrænset, i og med at min bil lige havde slugt hele min opsparing, men mine forældre valgte at forære mig 5.000,- til en sadel, og med dem i pungen gik jeg i sving.
Den rigtige sadelmager
Inden jeg fik pengene af mine forældre, var jeg forbi den første sadelmager. Med mig havde jeg en spring- og dressursadel, og hjem kom jeg med en halv springsadel. Forstået på den måde, at dressursadlen med kasseret, og springsadlen sagtens kunne bruges – den lå faktisk nær perfekt – men den var hård og skulle udskiftes på sigt.
Servicen på dagen var god, men derefter haltede det. Jeg var noget utilfreds med den kommunikation der var, og især de svar jeg fik. Til sidst kastede jeg håndklædet i ringen og ledte efter en ny sadelmager. Da vi fik den nye sadelmager ud i stalden kasserede hun springsadlen med det samme, og konstaterede endda også, at den ikke var blevet lukket ordentligt fra den tidligere sadelmager, da de havde haft den åben… Det bekræftede mig i, at det var godt jeg fik skiftet, og hun fik rettet lukningen så jeg til nøds kunne ride i den, men vi fortsatte alligevel mest i lammeskidssadlen efter det.
Reality hits
Efter besøget fra sadelmageren, hvor hun fik gennemgået Felix’ ryg og målt på kryds og tværs, sendte hun mig en lang liste med sadler til både spring og dressur. Hun kendte mit budget, så hun havde taget højde for mærker der var indenfor radius, og alt i alt følte jeg mig langt bedre klædt på til jagten på sadler.
Den næste tid ledte jeg vidt og bredt, men kunne ikke finde noget der passede til mine drømme. Og de sadler jeg fandt som matchede, kostede over budget – Øv! Jeg havde jo brugt den første del af de 5.000,- på besøget fra sadelmageren, og håbede, at jeg kunne få den købt og tilpasset indenfor de samme penge også.
En dag sendte min sadelmager mig en sadel hun havde snakket godt om før. En sadel med udskifteligt kopfjern, flytbare knæpuder men med – desværre – ruskind og kunstlæder. På daværende tidspunkt mit værste mareridt. Jeg takkede pænt nej og ledte videre efter drømmesadlen. En dag nåede jeg dog mit bristepunkt. Jeg var træt af ikke at have en sadel, for jeg skulle snart starte stævne, og selvom at jeg havde fået lov til at låne en sadel fra en af dem der låner vores ridehus, så var det ikke det samme som at have sin egen. Til sidst valgte jeg ruskindssadlen, for så længe den lå godt på Felix kunne jeg godt gå på kompromis med mine drømme. Derfor kørte jeg en aften ned og købte sadlen, og eftersom at sadelmageren holdt til 5 minutter derfra, kørte vi direkte ud og tjekkede stopningen og ordnede kopfjern.

1.500,- gav jeg for sadlen, og selvom at den ikke var hvad jeg drømte om, så sidder jeg pisse godt i den. Den er rar, den ligger godt og bedst af alt – Felix’ konfliktadfærd forsvandt derefter. Så selvom at jeg var ked af at opgive tanken om læder, så er jeg virkelig blevet glad for vores nye dressursadel!

Sadel nummer 2
Lykken tilsmilede os en dag på instagram. En jeg følger solgte sin springsadel, samme mærke som dressursadlen, men en anden model. Farven var godt nok mørkebrun, hvor jeg jo egentligt ønskede sort, men jeg slog til og skyndte mig ned og hentede den så snart sadelmageren havde sagt go for den. Springsadlen smed jeg 2.000,- for, så de 5.000,- rakte virkelig langt må man sige. Nu venter jeg på at sadelmageren kommer op igen, så hun kan tilpasse springsadlen også, men indtil videre er vi i hvert fald godt klædt på til ridning!
